0
Kofta med bulgursalat med kota og spinat
Hovedingrediens:
Okse
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Mellemøstlig

Jeg elsker, hvordan mellemøstlige retter som denne, samler det hele i én skål: krydret kød, lune gryn og en frisk syrlig salat.

Kofta er en klassiker, der findes i mange variationer fra Marokko til Iran.

Her i en hurtig hverdagsversion med bulgur, karamelliserede løg og saltet ost.

Fremgangsmåde

Estimeret tidsforbrug

Ca. 35 minutter i alt, hvor flere elementer kan laves samtidig:

  • Forberedelse og kogning af bulgur: 10 min

  • Tilberedning af Kofta og salat: 20-22 min

  • Anretning: 2-3 min

Forberedelse

  • Find alle ingredienser og redskaber frem.

  • Skyl grøntsager, frugt og krydderurter.

  • Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og jordede grøntsager.

Bulgur

  • Kog bulgur i rigeligt, saltet vand i 2-3 min.

  • Hæld det i en sigte, og lad det dryppe af og køle let ned.

Kofta

  • Rør hakket okse sejt med salt, lidt sukker og halvdelen af köfta krydderiet.

  • Pil og hak løg ( brug ca 1/4 pr person) og hvidløg fint, og rør det i farsen sammen med tomatpuré.

  • Tilsæt evt. 1/2 æg pr. pers., hvis du har det.

  • Form små aflange koftaer (ca. 3 pr. pers.), og sæt evt. bambuspinde i.

  • Pensl med olie, og steg eller grill, til de er gyldne og gennemstegte.

  • Krydr med salt og peber under stegningen.

Bulgursalat med salatost og spinat

  • Pil og snit alle løgene meget fint, rist på en pande i god olivenolie til de bliver bløde og let karamelliserede. Krydr undervejs med salt og peber. (denne process må gerne tage 10-15 minutter) tålæmodighed betaler sig! Lige før de er færdige kommes en smule lys eddike på panden og det koges helt ind. 
  • Vend den kogte bulgur med de karamelliserede løg, skyllet og tørret spinat, let smuldret kota, god olivenolie, citronsaft og revet citronskal.

  • Tilsæt det sidste af kofta krydderiet.

  • Smag til med salt og peber.

Anretning

Som vist på billedet – eller anret koftaerne oven på bulgursalaten på et fad eller på tallerkener.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Kofta kebab krydderi indeholder:

Spidskommen 30%, Korianderfrø 20%, allehånde 10%, kanel 10%, sort peber 10%, Cayenne 5%, ingefær 5%, tørret hvidløg 5% og tørret persille 5%

Bonusinfo

Kota er fremstillet af økologisk komælk, fra Østjylland. Mælken kommer fra omkringliggende økologiske gårde, hvor køerne går frit ude og inde. Osten er en fetatype, som fremstilles i små ostekar og håndfyldes i formene og vendes, hvor håndværket spiller en vigtig rolle. Herefter saltes osten i et døgn og emballeres i sin egen saltlage. Smagen af komælk giver en frisk karakter og syre. Osten har en flot rund smag og en cremet konsistens.