
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Tænd ovnen på 220 grader, gerne varmluft. Skrub gulerødderne og flæk dem.
Læg gulerødderne på bagepapir, dryp dem med olivenolie og krydr dem emd salt. Bag dem møre i den varme ovn. Ca. 20 min.
Pil rødløg og snit det i tynde skiver, gerne på et mandolinjern. Pres saften af citronen og rør den med 1-2 tsk. sukker. Vend løg i marinaden og lad dem trække indtil servering.
Del dejen i 3 stykker hver. Rul den til aflange fladbrød. Steg dem i olivenolie på en varm pande (gerne 2 ad gangen). Ca. 2-3 min.- på hver side, gerne under låg. Pak dem i et rent viskestykke i en frysepose for at holde dem lune og elastiske.
Varm en pande op med rigeligt olie; 2-3 cm. Form falaffelfarsen til falafler med en våd ske og hånden. Steg dem gylende og gennemstegte i den varme olie. Ca. 6-8 min. i alt.
Skær tomaterne i halve.
Pluk persillen groft. vend den med spicy nigella, løg og marinaden lige inden servering.
Smag yoghurten til med lidt revet hvidløg, salt og peber. Anret yoghurt på et fad. top med gulerødder og løgsalat. Servér straks falafler og fladbrød med gulerødder og tomater.
Vores pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes.
Skagenfoods egen klassiske falafelfars er inspireret af det mellemøstlige køkken. Falafelfarsen er lavet på økologiske kikærter og rørt med persille, citronskal, hvidløg og spidskommen.
Det er piv-nemt og drøn lækkert!
Form farsen til falafler svarende til en spiseskefuld fars, og tilbered dem på én af følgende måder:
Anvend neutral olie som f.eks. raps- eller vindruekerneolie ved tilberedning.
Kommentarer og forslag til opskriften